Årgang 2005 - Et solrigt år opfylder alle ønsker

Vinhøsten blev afsluttet ekstremt tidligt, kvaliteten ligger langt over gennemsnittet, men udbyttet er ca. 10 % ringere end sidste år

 

Hos de tyske vinbønder hersker der for tiden stor tilfredshed. For så meget er sikkert: vin årgang 2005 bliver allerede nu anset for at være usædvanlig god.

Herom siger Armin Göring, direktør for det tyske Vininstitut: "Sjældent har man hørt så megen ros fra alle sider og i alle 13 vindistrikter som i år. Udbyttet ligger overvejende i området for Prædikatvin, og nogle steder kommer det endda højere end årgang 2003."

Grunden hertil ser Arimin Göring i det meget solrige år. Den tyske vejrtjeneste angiver, at solskinstimerne fra marts til oktober i år allerede har overskredet mængden for et helt år. Dette medførte, at modningen af druerne blev fremskyndet med ca. 2 uger. Efter et par uger med regn i september skred høsten hurtigt fremad, for at sikre sunde druer. Derfor er høsten også afsluttet noget tidligere end normalt. Nu mangler man kun at høste specielle druer såsom Riesling og Spätburgunder.

Udbyttet bliver dog ringere end forventet. "Vi regner i år med et udbytte på omkring 9 mio. hektoliter. Dermed ligger det ca. 10 % under sidste års udbytte og ca. 6 % under 10-års gennemsnittet på 9,6 mio. hektoliter" udtaler Armin Göring. På trods af det ringere udbytte skal man dog ikke regne med usædvanlige prisstigninger. Alligevel bliver årgang 2005 noget helt specielt og vil for en stor del ganske givet senere kunne genfindes som kvalitetsvin.

De første unge hvidvine er allerede meget frugtige med en fin balance. De forener årgang 2004, som var frisk og frugtig med årgang 2003, som var kraftig og fyldig. Det meget solrige efterår har især indvirket på høsten i Mosel og Reingau. Også rødvinen er i år af en helt speciel kvalitet. Den har alt, hvad en god rødvin skal have: Megen farve og en dyb smag.

Høsten af druer til Eiswein er nu afsluttet.

I slutningen af januar måned blev de sidste druer af årgang 2005 høstet, men kun få vinbønder havde indladt sig på, at producere Eiswein. Derfor bliver Eiswein fra årgang 2005 en sjældenhed.

Eiswein er meget efterspurgt og er en god ledsager til festlige lejligheder. Eiswein kan både være en fremragende aperitif og en flot finale til en fuldendt menu, - Ikke mindst til frugtdessert, is eller sorbets. Men i år var der ikke mange vinbønder der indlod sig på produktionen af Eiswein. Dette skyldes bl.a. den ringere høstmængde i 2005, som gør, at vinbønderne ikke tør løbe den risiko der er forbundet med at høste så sent. At høste druer til Eiswein kræver en stor indsats og udbyttet er som regel småt. Men for mange vinbønder er høsten først komplet når Eiswein sætter kronen på værket.

Hvis vinbonden vil høste druer til Eiswein, skal han træffe flere forskellige forberedelser. Vinstokkene skal pakkes ind i folie for at beskytte dem mod regn og kulde. Druerne er også meget udsat når fugle og andre dyr søger næring om vinteren. Når jorden er dækket med sne og himlen er klar af frost, er der gode betingelser for at høste druer til Eiswein. En tommelfingerregel siger, at der skal være mindst syv minusgrader, men helt ned til tolv minusgrader er også ideelt. Druerne skal være så hårde af frost, at de ikke går i stykker når man rører ved dem. De fleste druer til Eiswein høstes i december måned, men også mange i januar.

Selve høsten er anstrengende. Den sker i de tidlige morgentimer når frosten er hård. Alligevel er høsten for de fleste en stor udfordring og mængden ligger mellem 3-5 hektoliter pr. hektar. Den gennemsnitlige Oechsle-værdi ligger mellem 110-128 grader. Siden 1982 har Eiswein haft et selvstændigt prædikat. I modsætning til andre druer er hemmeligheden for Eiswein den stor koncentration af stoffer i druerne, og at surhedsgraden er noget højere end sædvanligt. Umiddelbart efter høsten bliver druerne perset. Isen i druerne bliver i perseren mens den søde saft bliver udskilt.

Kun sunde druer kan bruges til produktion af Eiswein. Eiswein er underlagt meget stramme kvalitetskrav. Disse krav, samt det ringe udbud af Eiswein er med til at sikre en stor efterspørgsel.